Leveret af Google OversætOversæt
Select language:

Bliv en del af ØIF gymnastik

Brænder du for gymnastik og har du lyst til at være en del af en social og udviklingsorienteret forening? Ørestad IF er på udkig efter erfarne såvel som nye trænere til at styrke vores voksende gymnastikafdeling.

VÆR MED TIL AT 
FORME ØRESTADS GYMNASTER 
Vi leder efter trænere til alle aldersgrupper – fra de yngste tumlinger (1-6 år) til de energiske børn (7-10 år) og de seje unge gymnaster (11-14+ år). Har du erfaring med TeamGym, hører vi også gerne fra dig, da vi har en konkurrenceafdeling. 
Som ansvarlig træner får du timeløn, og vi tilbyder betalte trænerkurser samt træningstøj. Ørestad IF er en social og stærk forening, hvor du bliver en del af et engageret fællesskab med støtte fra både frivillige og ansatte.

BLIV EN DEL AF VORES FÆLLESSKAB
Ørestad IF er hjertet af Ørestad, København. Vores gymnastikhold træner på flere lokationer, bl.a. Ørestad Skole, Kalvebod Fælled Skole, Ørestad Gymnasium og på Arena Skole og Fritid, når den åbne. Alle steder er let tilgængelige med metro, regionaltog og bus. 

Er du klar til at sætte dit præg på Ørestad IF's gymnastikafdeling?
Så tøv ikke med at kontakte vores gymnastik koordinator, Camilla, på camilla@orestadif.dk. Vi ser frem til at høre fra dig. Vi kan altid bruge flere kræfter og alle uanset baggrund kan blive frivillige.


"Det er så fedt at se gymnasterne når træningen rammer og de udvikler sig samtidig med at de har det sjovt. Det er også fedt at ping-ponge med de andre instruktører og være en del af lokalområdet."

Line Gynther Rosenborg, instruktør for FamilieHoldet samt Spring 2.-6. kl



Træner

Som træner har du hovedansvaret for at planlægge og afvikle træningen samt for kontakten til forældrene. Alle kan i princippet blive trænere, men på de større springhold er det en fordel at have gymnastikerfaring, da sikkerhed og teknik er i fokus. På de fleste hold arbejder du sammen med et trænerteam, typisk bestående af to trænere og 2-5 hjælpetrænere eller forældrehjælpere afhængigt af holdets størrelse. Trænere aflønnes på timebasis. For at blive ansvarlig træner skal du være mindst 18 år, og som assisterende træner skal du være mindst 16 år. 
 

Forældrehjælpere

Forældrehjælpere støtter trænerne under træningen. Du hjælper bl.a. med at opstille redskabsbaner og gennemgå dagens program. Din vigtigste rolle er at skabe tryghed for børnene, især dem, der har brug for ekstra støtte. Det forventes, at du møder stabilt op og prioriterer træningerne. Hvis dit eget barn har svært ved at være alene til træning, anbefaler vi et forældre-barn-hold i stedet. 


Hjælpetræner

Er du 13 år eller ældre og vil gerne hjælpe til? Så kan du blive hjælpetræner på vores børnehold. Som hjælpetræner assisterer du instruktørerne med redskaber og modtagning på springbaner – dog altid sammen med en erfaren voksen. Hjælpetrænere skal deltage i DGI’s én-dagskursus og aflønnes på timebasis. 
 

Frivillige i udvalg

Har du lyst til at hjælpe med events som forårsopvisningen og andre arrangementer? Vi har altid brug for ekstra hænder! Kontakt styregruppen, hvis du vil bidrage til foreningen på andre måder. 
Vil du være en del af vores trænerteam? Send en mail til camilla@orestadif.dk – vi glæder os til at høre fra dig! 
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram