Leveret af Google OversætOversæt
Select language:

BabyTumlastik 3-12 mdr. (6 gange) 

Sansemotoriske øvelser, leg og rytmik, hvor barn og voksen synger, tumler, leger og bevæger sig sammen, på barnets præmisser, og med øvelser, redskaber, sang og musik stimulerer barnets motoriske udvikling. Faste goddag og farvel ritualer skaber trygge rammer for en udfordrende og rar tumleplads for babyerne. I får konkrete ideer til hvordan i kan lege og synge videre derhjemme. Medbring eget lagen/tæppe.

Du og dit barn kan sagtens starte midt i et BabyGym/Tumlastik forløb
NB! BabyTumlastik er selvfølgelig ikke kun for mødre - alle typer forældre (eller bedsteforældre) er selvfølgelig hjertelig velkommen, og man kan sagtens skiftes til at komme med den lille.

Forløb 1: 8/1-12/2 2025
Forløb 2: 19/2-26/3 2025
Forløb 3: 2/4-7/5 2025
Forløb 4: 14/5-18/6 2025


Efterfødselstræning (6 gange)

Kom (tilbage) i form i samvær med andre nybagte mødre. Babyerne er med på sidelinien mens mor ”genfinder sig selv”, får pulsen op og alle led og muskler arbejdet grundigt igennem. Der fokuseres på genoptræning af maven og bækkenbunden, på opstrammende øvelser for baller og lår samt på afspændende og styrkende øvelser for alle ”bære musklerne” i ryg, skulder og arme. Afslutningsvis laves udstrækning og afspænding. Der tages individuelle hensyn og du kan starte fra 7-8 uger efter fødslen.

Forløb 1: 8/1-12/2 2025
Forløb 2: 19/2-26/3 2025
Forløb 3: 2/4-7/5 2025
Forløb 4: 14/5-18/6 2025

NB! Træningerne ligger i forlængelse af hinanden med en lille ammepause imellem. I kan vælge at kun gå til den af delene men hvis I vælger gå til begge, skal I huske at tilmeldes både til BabyGym og efterfødselstræning

Om træneren Pernille:
Jeg har arbejdet med gymnastik, idræt og bevægelse i knap 40 år og været gymnastikinstruktør siden 1981 på alt fra baby-, børne-, teenage- og voksenhold til seniorhold samt før- og efterfødselsgymnastik. Jeg er uddannet i Idræt på Københavns Universitet og har gennemført DGI's gymnastikinstruktørkurser samt er personlig træner. Jeg elsker at mødes med andre mennesker omkring bevægelse, gymnastik, motion og træning, og jeg glæder mig meget til at træne, styrke, svede, strække og afspænde sammen med jer alle sammen!

Deltagelse på holdet giver samtidig adgang til at booke klippekorthold (normal pris 300 kr/ årligt)

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram