Prøvetræning TeamGym Juniorpiger (årgang 2008 - 2011)
Hvad er TeamGym?
TeamGym er en konkurrenceform i gymnastik for gymnaster, der ønsker højere træningskvalitet og udfordringer. Det omfatter spring på bane, trampet og en rytmisk sekvens. Som holdsport fokuserer TeamGym på udvikling, stærke relationer med trænere og medgymnaster, samt uforglemmelige oplevelser i hallen og ved konkurrencer.
Datoer for prøvetræning (gymnasten skal deltage i alle træninger):
Tirsdag d. 20. august 2024 kl. 19.00 - 21.00 / Rytme (Kalvebod Fælled Skole)
Torsdag d. 22. august 2024 kl. 19.00 - 21.00 /Spring (Kalvebod Fælled Skole)
Søndag d. 25. august 2025 kl. 18.00 - 20.00 / Spring (Ørestad Skole)
Ovenstående træningstider vil være de samme, såfremt gymnasten optages på TeamGym Juniorpiger.
Bemærk at der er overlap i årgang 2011 for både mini- og juniorgymnaster (man kan være 14 år i konkurrenceåret som både mini- og juniorgymnast). Det er trænernes vurdering om en gymnast fra årgang 2011 skal være mini- eller juniorgymnast. Dvs. man kan tage til udtagelse på junior og blive vurderet til miniholdet og omvendt.
Forudsætninger hos gymnasten - Hvad skal gymnasten kunne på forhånd?
- Araber-flik-flak uden modtagning
- Kraftspring uden modtagning
- Hoftebøjet salto i trampolin
- Kunne stå på hænder i en håndstand i det fri (min. 2 sek.).
Disse forudsætninger sikrer, at gymnasten har den nødvendige grundlæggende teknik og styrke til at kunne deltage i prøvetræningerne og få mest muligt ud af dem med henblik på optagelse på holdet. Det er vigtigt, at gymnasten er tryg ved de nævnte øvelser (med instruktør til stede), da de udgør grundlaget for mere avancerede bevægelser i TeamGym.
Yderligere information
Gymnasterne vil få taget et foto med navneskilt på samt blive filmet undervejs i træningerne. Dette er så trænerne kan skelne mellem gymnasterne efterfølgende, samt foretage den bedst mulige udtagelse.
Som TeamGym-forælder forventes din aktive deltagelse og opbakning til holdet og foreningen. Der vil være enkelte opgaver i løbet af sæsonen, som kræver din indsats. Hvis du ikke kan afsætte tid, bør du overveje en anden idrætsgren.
Adresser træningslokationer:
Kalvebod Fælled Skole, Else Alfets Vej 2, 2300 Kbh
Ørestad Skole, Arne Jacobsens Allé 21, 2300 Kbh
Kontaktinfo
Gymnastikkoordinator Camilla Hede mail camilla@orestadif.dk / Tlf. 61 10 01 72