Opvisningsholdet 4.-7. klasse er et nyt hold fyldt med energi og dedikation, og vi skal træne hen imod at skabe et fedt program, som vi vil vise til opvisninger i løbet af sæsonen. Vi træner mandage og onsdage, hvor vi fokuserer både på spring- og rytmegymnastik.
I springtræningen arbejder vi med grundteknik og forskellige spring, herunder:
Araber-flik og evt. araber-flik-baglæns salto
Kraftspring og evt. kraft-salto
Saltoer
Saltoer og skruer i trampolin
Håndstand og andre tricks
I rytmetræningen fokuserer vi på at skabe fede opvarmningssekvenser, lege med forskellige genrer indenfor dans og udvikle grundteknik. Derudover skal vi indlære serier til holdets opvisningsprogram.
Dette er holdet for dig, som gerne vil lidt mere med gymnastikken, og derfor er klar på at træne to gange om ugen. Holdet er for alle uanset niveau, men det er en fordel, hvis du har prøvet kræfter med spring og/eller rytmegymnastik før.
Om trænerne:
Emily har både baggrund i dans samt spring på Stevns Gymnastikefterskole, og har undervist mange aldersgrupper. Maimona kommer med en baggrund indenfor dans og teater, og er særlig stærk i dansegenrerne Hip Hop og moderne, som hun også har undervist dansehold i tidligere. Emil har dyrker stadig masser af gymnastik og har gjort det siden han var 10 år gammel.
Vores seje trænere Maimona, Emily og Emil ser frem til at udvikle deres gymnasters færdigheder og det sociale sammenhold på holdet.