TUMLASTIK (voksen og barn 1-3 år)
Tag din forælder, eller anden kær voksen, med på opdagelsesrejse i bevægelsernes verden, hvor vi sammen skal; hoppe-dreje, rulle-sanse, trille-danse, bruge sang, musik, remser, små redskaber og hinanden, kravle højt-lavt, gynge-synge til vi bliver mætte...falder omkuld...bom...slut for idag!
TUMLASTIK indeholder øvelser, rekvisitter, simple redskabsbaner, remser, sang og musik der stimulerer og udfordrer børns motoriske og sproglige udvikling.
Om træneren Pernille:
Jeg har arbejdet med gymnastik, idræt og bevægelse i knap 40 år og været gymnastikinstruktør siden 1981 på alt fra baby-, børne-, teenage- og voksenhold til seniorhold samt før- og efterfødselsgymnastik. Jeg er uddannet i Idræt på Københavns Universitet og har gennemført DGI's gymnastikinstruktørkurser samt arbejdet flere år som idrætslærer og børnehavepædagog. Jeg elsker at mødes med børn og andre mennesker omkring bevægelse og gymnastik og glæder mig meget til at hoppe, trille, danse, synge, snurre, krybe og rulle rundt i salen sammen med jer alle sammen!