BabyTumlastik ca. 3-12 mdr. (6 gange)
Sansemotoriske øvelser, leg og rytmik, hvor barn og voksen synger, tumler, leger og bevæger sig sammen, på barnets præmisser, og med øvelser, redskaber, sang og musik stimulerer barnets motoriske udvikling. Faste goddag og farvel ritualer skaber trygge rammer for en udfordrende og rar tumleplads for babyerne. I får konkrete ideer til hvordan i kan lege og synge videre derhjemme. Medbring eget lagen/tæppe.
Du og dit barn kan sagtens starte midt i et BabyGym/Tumlastik forløb, dog kan vi ikke tilbyde rabat ved forsinket start.
Vi har følgende BabyTumlastikforløb i sæson 24-25 efter jul:
8/1-12/2
19/2 - 26/3
2/4 - 7/5
14/5 - 18/6
Om træneren Pernille:
Jeg har arbejdet med gymnastik, idræt og bevægelse i knap 40 år og været gymnastikinstruktør siden 1981 på alt fra baby-, børne-, teenage- og voksenhold til seniorhold samt før- og efterfødselsgymnastik. Jeg er uddannet i Idræt på Københavns Universitet og har gennemført DGI's gymnastikinstruktørkurser samt arbejdet flere år som idrætslærer og børnehavepædagog. Jeg elsker at mødes med børn og andre mennesker omkring bevægelse og gymnastik og glæder mig meget til at hoppe, trille, danse, synge, snurre, krybe og rulle rundt i salen sammen med jer alle sammen!
Vil du også gå til efterfødselstræning?
Efter BabyTumlastik er der en lille ammepause, så fortsætter vi med efterfødselstræning. Hvis du vil deltage i denne træning, skriv en kommentar så vil vi registrere dig på holdet.